UNDERERNÆRING KOSTER MENNESKELIV OG MILLIARDER – MEN BLIVER IKKE PRIORITERET

Fokus på ernæring er nødt til at blive en fast, naturlig del af behandlingen, hvis flere skal overleve alvorlige sygdomme som kræft og KOL, skriver Anders Kroman Liin fra brancheforeningen FMF og professor Henrik Højgaard Rasmussen i et debatindlæg.

ANDERS KROMAN LIIN
Repræsentant for brancheforeningen FMF – Fødevarer til Medicinske Formål og politisk konsulent i Dansk Erhverv

HENRIK HØJGAARD RASMUSSEN
Professor, leder af Center for Ernæring og Tarmsvigt på Aalborg Universitetshospital

»Stil dig lige op på vægten, Else. Vi skal have vejet dig og sikre, at du ikke har tabt dig siden sidst.«

Sætningen burde være en fast del af konsultationen, når alvorligt syge patienter møder op til tjek hos deres læge eller sygeplejerske. Men det er desværre langt fra virkeligheden. En ikke offentliggjort rundspørge, som YouGov har lavet for FMF, viser, at mere end hver tredje med kræft eller KOL oplever aldrig at blive vejet under deres sygdomsforløb, og 6 ud af 10 oplyser, at de ikke har modtaget information fra en sundhedsperson om ernæring og uplanlagt vægttab i forbindelse med alvorlig sygdom*.

Det er skræmmende tal, og de bekræfter desværre de eksisterende data på området. Eksempelvis viser opgørelser, at halvdelen af de patienter over 65 år, der bliver indlagt på medicinske afdelinger på landets sygehuse, er underernærede. Og i en barometerundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse udtrykker hver tredje kræftpatient et behov for hjælp til at håndtere uhensigtsmæssig vægtændring eller underernæring. 59 % af dem, der efterspørger hjælpen, har i mindre grad eller slet ikke fået den.

Så hvorfor bliver ernæring stadig underprioriteret i det danske sundhedsvæsen? Måske skyldes det mangel på ressourcer, men faktum er, at det koster samfundet flere penge at nedprioritere ernæring, end det ville gøre at sætte ekstra sejl ind i kampen mod underernæring.

KOSTER MENNESKELIV OG SAMFUNDSPENGE

Flere videnskabelige studier viser, at det er en kortsigtet løsning at spare på ernæringsområdet, fordi underernærede patienter risikerer længere indlæggelser, genindlæggelser og forringet livskvalitet**. Sundhedsstyrelsen vurderer eksempelvis, at underernæring på hospitaler og plejecentre medfører en årlig merudgift på knap seks milliarder kroner. Og et nyligt studie publiceret i The Lancet viser, at en systematisk ernæringsindsats nedbringer dødeligheden blandt medicinske, indlagte patienter***.

”FOKUS PÅ PATIENTENS ERNÆRING ER NØDT TIL AT BLIVE EN INTEGRERET DEL AF BEHANDLINGEN AF ALVORLIGT SYGE DANSKERE”

Det er ikke ny viden, at tilstrækkelig ernæring er en af de vigtigste forudsætninger for at komme godt igennem et alvorligt sygdoms- og behandlingsforløb. Gentagne undersøgelser peger på, at det fortsat er et område, der ikke vægtes højt nok. Og hvis ingen hjælper eksempelvis kræft- og KOL-patienter med at få tilstrækkelig ernæring under et alvorligt sygdomsforløb eller underviser dem i, hvad de konkret bør spise, så har patienterne ingen forudsætninger for at undgå et uplanlagt vægttab.

Ernæringsbehandling skal være et lovkrav

Derfor mener vi, at fokus på patientens ernæring er nødt til at blive en integreret del af behandlingen af alvorligt syge danskere. For at det skal lykkes, mener vi først og fremmest, at systematisk screening og håndtering af patienter i ernæringsrisiko bør skrives ind i sundhedsloven. Det skal være et lovkrav at prioritere ernæringen og arbejde målrettet for at undgå uplanlagt vægttab ved svær sygdom.

Derudover er det vigtigt, at ernæringsprofessionelle ressourcer er tilgængelige og tilstrækkelige. Læger, sygeplejersker og kliniske diætister skal samarbejde i et tværfagligt team, der sikrer, at alle patienter i ernæringsrisiko får tilbudt målrettede og individuelt tilpassede ernæringsindsatser – i tide.

At prioritere ernæringen er essentielt for, at vi kan hjælpe patienterne til at kunne klare sig bedre før, under og efter et behandlingsforløb. Kun på denne måde sikrer vi, at vi får opsporet og hjulpet patienter i ernæringsrisiko, så endnu flere kan overleve alvorlig sygdom med velbevaret muskelmasse, funktionsevne og livskvalitet. Det handler ikke bare om mad. Det handler om liv og død.

*Undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af FMF. Undersøgelsen er gennemført blandt 505 danskere i alderen 18+ år, som har været i behandling for kræft og/eller KOL de seneste 2 år

**Medical Nutrition International Survey, Better care through better nutrition: Value and effects of Medical Nutrition, Summary booklet 2018

***Schuetz P, Fehr R, Baechli V, et al Individualised nutritional support in medical inpatients at nutritional risk: a randomised clinical trial. Lancet. 2019.8;393(10188):2312-2321