Det er vigtigt, at du ikke taber dig, når du har kræft eller KOL. Derfor bør du altid tale med din læge, hvis du taber dig uplanlagt. Også hvis det kun drejer sig om et enkelt kilo. Jo hurtigere du reagerer, jo bedre.
Vej dig ofte, så du hurtigt opdager det, hvis du taber dig. Det er vigtigt at opdage et uplanlagt vægttab i god tid. Hjælp gerne din pårørende med at huske at få vejet sig mindst en gang om måneden.
Når du har kræft eller KOL, har din krop brug for ekstra meget næring for, at du ikke taber dig. Hvis du har svært ved at spise nok, kan du supplere med medicinske ernæringsdrikke.
Det er sundt at bevæge sig, når man har kræft eller KOL. Det styrker dine muskler og giver øget appetit. Forsøg derfor at komme ud og gå en tur nogle gange om ugen.
Spis det, du har lyst til at spise. Det vigtigste er ikke, hvad du spiser – det vigtigste er, at du får spist. Det er dog en god idé at gå efter mad- og drikkevarer med mange kalorier. Find råd til energi- og proteinholdig mad her.