Fire ting, du bør vide om livskvalitet og ernæring

Ved du, hvad din ernæring betyder for din livskvalitet? I denne artikel uddyber diætist og ernæringsfaglig konsulent Line Dam Bülow sammenhængen mellem ernæring og livskvalitet, når hun forholder sig til fire resultater fra en undersøgelse, YouGov har foretaget på vegne af FMF i 2019. I undersøgelsen svarer 1010 personer, der enten selv har kræft eller KOL eller er/har været pårørende, på spørgsmål om ernæring ved alvorlig sygdom.

Hvad betyder sindstilstanden for ernæringen – og omvendt?

Resultat 1:

35 % af kræft- og KOL-patienterne i undersøgelsen har oplevet tristhed og nedtrykthed.

Diætist:

Man kan være rigtig påvirket af sin manglende appetit, og så er det hårdt at sidde og se andre spise lækker mad, mens man ikke selv kan spise noget. Her kan det forstærke ens tristhed at føle sig udenfor det fællesskab, der er omkring måltider.

Ofte forbinder man mad med glæde og hygge. Hvis man spiser sammen med andre og hygger sig, kan mad have en god og positiv indvirkning på humøret. For nogle bliver det lyspunktet, for så kan man glemme sygdommen for en stund. Blandt ældre er der meget fokus på fællesspisning, fordi det ofte har en positiv betydning for appetitten, at man ikke sidder derhjemme alene.

Hvad betyder pårørende/hjælp udefra?

Resultat 2:

Knap hver femte (19 %) af kræft- og KOL-patienterne svarer i undersøgelsen, at de ikke havde/har støtte fra en pårørende i deres sygdomsforløb.

Diætist:

Det betyder helt sikkert noget, om man har pårørende eller anden hjælp udefra. Særligt hvis man ikke har appetit og lyst til at spise. Hjælpen kan være at:

• Få handlet ind
• Få lavet noget mad
• Have selskab og støtte til at spise maden og at få ryddet op.

Det kan være uoverskueligt at klare de mange opgaver selv, og derfor har pårørende en stor betydning. Det behøver ikke at være familie, det kan også være fx en nabo eller en anden, man ser, der kan være behjælpelig. Få mere viden om hvordan pårørende kan hjælpe her.

HVORDAN BLIVER KROPPEN FYSISK OG PSYKISK PÅVIRKET AF ET VÆGTTAB?

Resultat 3:

Over halvdelen (54 %) af kræft- og KOL-patienterne svarer i undersøgelsen, at de i nogen eller høj grad blev fysisk påvirket af vægttabet – i negativ retning (fx mere træt, forpustet, kraftesløs). 39 % svarer, at de i nogen eller høj grad blev psykisk påvirket af vægttabet (fx mere trist, bange, vred, frustreret).

Diætist:

Den fysiske påvirkning kan i høj grad betyde, at man ikke får bevæget sig så meget og dermed taber muskelmasse, hvilket ikke er godt. Når man er fysisk aktiv, bliver man ofte mere glad, og ved motion bliver der frigivet endorfiner, som er hormoner, der påvirker kroppen på en positiv måde. Så det kan være godt at finde på aktiviteter som fx at aftale en gåtur med naboen.

Hvis den fysiske aktivitet bliver sat på pause, bliver man også mere psykisk påvirket af ikke at kunne de ting, man plejer; som at gå eller cykle en tur, at handle eller gå ned af trapper.

Den psykiske påvirkning som følge af et vægttab er derfor yderst vigtig at have fokus på. Her har personale og pårørende en vigtig rolle ift. at få italesat den træthed, tristhed eller ængstelse, der er opstået. For nogen hjælper det at tale om problemet for at kunne se løsninger, mens andre har brug for mere konkret vejledning og gode råd.

Læs Vibekes historie om hvordan familien gav hende styrke til at kæmpe videre under et kræftforløb, som medførte et stort vægttab.

BLIVER PÅRØRENDE TILSTRÆKKELIGT INFORMERET OM ERNÆRING OG VÆGTTAB?

Resultat 4:

Knap hver tredje pårørende (29 %) svarer, at vægttab ved alvorlig sygdom enten slet ikke er et problem eller først er et problem, når patienten er/bliver undervægtig med BMI under 18,5.

Diætist:

På kræftområdet ved jeg, at der har været rigtig meget fokus på at tale om kost og ernæring, når man er på hospitalet til behandling. Det er desværre også tit her, at man ikke har sin pårørende med.

Som sundhedspersonale skal man derfor være bedre til at italesætte, at det kan være vigtigt at have en pårørende med i snakken om ernæring og vægttab. Personalet har en opgave i at sige til patienten;

”Nu skal vi tale om ernæring og vægttab. Er der noget af det, din pårørende kunne have glæde af at være med til, så der er flere ører, der hører?”

For patienter med KOL betyder det meget at inddrage de pårørende, da vægttab og tab af muskelmasse er uhensigtsmæssigt. Her spiller de pårørende også en vigtig rolle både ift. at lytte og efterfølgende hjælpe den syge med at modvirke yderligere vægttab.