Få hjælp til den rette ernæring PÅ APOtEKET
SPØRG APOTEKET
I en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af FMF i 2019 svarede 1010 personer, der enten selv har kræft eller KOL eller er/har været pårørende, på spørgsmål om ernæring ved alvorlig sygdom. Her forholder diætist og ernæringsfaglig konsulent Line Dam Bülow sig til fem resultater fra undersøgelsen og uddyber, hvad der er særligt vigtigt at vide om kost og ernæring.
27 % af kræft- og KOL-patienterne i undersøgelsen svarer, at vægttab først er et problem, når patienten er undervægtig med BMI under 18,5.
Ud fra et fagligt perspektiv bør et uplanlagt vægttab altid få alarmklokkerne til at ringe, og så er det vigtigt at se på, hvad årsagen til vægttabet er. Hvis man er i behandling på et sygehus, bør personalet reagere og tage en snak med patienten.
Når man er alvorligt syg, er det aldrig godt at tabe sig, fordi det er dårligt for ens prognose at have et vægttab. Der vil dog altid være individuelle forskelle, og det kommer meget an på, hvor man er i et behandlingsforløb.
Jeg har altid sagt til mine patienter, at mens de er i behandling, er det vigtigt, at de holder vægten. For når man holder vægten, må man også formode, at man indtager den mængde kalorier, man har brug for.
51 % af kræft- og KOL-patienterne svarer, at man bør spise mest grøntsager og frugt, når man er alvorligt syg.
Det er ikke, fordi frugt og grønt er forbudt. Frugt og grønt indeholder både vigtige vitaminer, mineraler og fibre, men man skal ikke spise sig mæt kun i frugt og grønt, når man er syg.
Frugt og grønt er i høj grad kulhydratbaserede madvarer, der fylder en del i maven, men ikke indeholder særlig meget energi og protein, som man har brug for ekstra af, når man er syg.
Hvis man ikke har så meget appetit, kan en god idé til frugt og grøntsager fx være at lave en æblekage med flødeskum, så man også får en masse kalorier, eller at stege sine grøntsager på panden med rigeligt olie.
Få flere gode råd om ernæring ved alvorlig sygdom her.
44 % af kræft- og KOL-patienterne i undersøgelsen svarer, at det ikke har bekymret dem selv, når de har undladt at spise i forbindelse med deres sygdom. Kun 10 % af de pårørende svarer det samme. 88 % af de pårørende svarer ja til bekymring.
Omgivelserne er oftere mere bekymret end patienterne selv, og det kan handle om, hvad man tillægger vægttabet af betydning. Der er rigtig mange ting, fx sygehusbehandling, som man ikke har indflydelse på, men måltider er lige præcis noget, man selv kan påvirke. Her kan pårørende føle, at de har en særlig rolle og et ansvar ved at sørge for, at der bliver handlet ind og lavet mad, og derfor bliver de måske hurtigere bekymrede.
Når man selv står i det, tænker man måske ”nårh ja, det var bare et kilo”, eller ”ej, det var da egentlig også meget rart lige at få smidt det kilo”. Her er det vigtigt at få fortalt og forklaret, at det kan være rigtig uhensigtsmæssigt at tabe sig, når man er i et behandlingsforløb.
25 % af kræft- og KOL-patienter i undersøgelsen har ikke hørt om medicinske ernæringsdrikke. 75 % svarer, at de ikke fik medicinske ernæringsdrikke i forbindelse med deres sygdomsforløb.
Nogle patienter vil kunne klare sig med vejledning om, hvad der er godt at spise og drikke – dvs. almindelig mad evt. suppleret med ekstra tilsatte kalorier fra olie, smør, ost og mælkeprodukter. Hvis det ikke er muligt at dække behovet gennem almindelig mad, kan medicinske ernæringsdrikke hjælpe med at sikre et tilstrækkeligt næringsindtag. Det vigtigste er, at man får den rette viden og vejledning om, hvad der er vigtigt at spise og drikke.
Alle, der oplever et vægttab, skal have mulighed for at tale med en, der kan give dem relevant ernæringsfaglig viden. Hvis man får dét, er jeg sikker på, at man også får snakket om ernæringsdrikke, når det er relevant. For dér, hvor ernæringsdrikke er relevante, skal man selvfølgelig bruge dem, og så er det vigtigt, at man bliver informeret om muligheden.
Bliv klogere på medicinske ernæringsdrikke her.
Knap hver femte (18 %) af kræft- og KOL-patienterne har oplevet, at deres behandling måtte udskydes eller stoppes pga. vægttab og underernæring.
Når man udskyder behandling, er det typisk, fordi almentilstanden ikke er god nok til at give behandling, og derfor kan det have en betydning, om man har haft et vægttab. Hvis man har påvirket almentilstand og vægttab, har man formentlig ikke spist og drukket tilstrækkeligt i en periode.
Det vigtigste, man kan gøre, er at få hjælp og vejledning fra sundhedspersonalet, så man kan forhindre et yderligere vægttab. Det handler om at få tilstrækkeligt med kalorier og protein til at holde sin vægt, så et vægttab ikke står i vejen for at gennemføre behandlingen.
Ernæring er noget af det, man selv har indflydelse på. Der vil selvfølgelig være sygdomme, hvor du ikke kan spise dig til at få det bedre, men den bedste investering, du kan give dig selv, er at være proaktiv og sikre kroppen de bedste forudsætninger for at kunne gennemføre et behandlingsforløb.
Få hjælp til medicinsk ernæring hos din læge eller på dit lokale apotek.