Få diætistens råd om ernæring ved sygdom

Har du fået konstateret en alvorlig sygdom som fx kræft eller KOL, eller er du pårørende til en, der er alvorligt syg? Her får du diætist Vibeke Sodes råd om ernæring ved alvorlig sygdom.

Vibeke er uddannet klinisk diætist og arbejder til daglig med at vejlede patienter og pårørende om mad og ernæring i Center for Kræft og Sundhed København.

Sæt tidligt ind med mad og drikke ved alvorlig sygdom

Hvis man bliver ramt af en alvorlig sygdom som for eksempel kræft eller KOL, kan man få problemer med at holde vægten. Et vægttab kan resultere i, at man mister muskelmasse og bliver yderligere afkræftet. Det er et problem, også selvom man som udgangspunkt har lidt ekstra på sidebenene.

Mange typer sygdomme og behandlinger kan indebære, at man får et større behov for energi og protein end før. Hvis man ikke spiser den mad, man har brug for, så vil kroppen populært sagt spise af muskelmassen i stedet for. Tabt muskelmasse kan både resultere i større træthed, svækket immunforsvar og nedsat livskvalitet. Vægttab og tab af muskelmasse ved længerevarende sygdom kan sætte gang i en ond cirkel med mindre appetit, mindre overskud og dermed yderligere vægttab, som det kan være svært at rette op på uden den rette ernæring. Det er derfor vigtigt at sætte ind tidligt med hjælp til mad og drikke, hvis din pårørende begynder at tabe sig.

Ernæringstilskudsdrikke kan være et supplement og alternativ, når man ikke lykkes med at få nok at spise gennem den normale mad. Læs mere om medicinske ernæringsdrikke her.

START TIDLIGT MED EKSTRA ERNÆRING

Medicinske ernæringsdrikke er energi- og proteinrige drikke, som er udviklet til at dække særlige ernæringsbehov, der opstår ved alvorlig sygdom eller alvorlig svækkelse som fx kræft eller KOL.

Du kan få medicinske ernæringsdrikke på apoteket – se her hvor.

Vend kostpyramiden på hovedet

Hvis man får problemer med at spise nok og taber sig, så gælder der andre kostråd, end hvis man er rask, har god appetit og sagtens kan holde vægten. Frugt og grøntsager må vige pladsen lidt til fordel for mere fedt, protein og sukker. Man vender populært sagt kostpyramiden på hovedet, så kroppens behov for energi bliver dækket og vægttabet begrænses.

Det er ikke usædvanligt, at maden smager anderledes, end den plejer. De sædvanlige livretter smager måske grimt, af pap eller for stærkt, for salt eller for sødt. Kød og drikkevand kan smage af metal. Munden kan blive tør, så kød og brød vokser i munden og bliver ubehageligt at tygge og synke. Duft af mad, og måske især varm mad, kan fremkalde kvalme. Alt dette er normale bivirkninger til forskellige typer medicinsk behandling, men ikke alle reagerer ens. Man må prøve sig frem og måske finde inspiration på patientforeningers hjemmesider til enkle måltider, der tolereres bedre.

Få her fem ting, du bør vide om kost og ernæring ved alvorlig sygdom.

Som rettesnor skal mad til mennesker med lille appetit serveres i små bitte portioner, så det ikke virker som en uoverkommelig opgave at spise maden. Retterne skal gerne være lidt bløde og med lidt sovs eller dressing, så de er nemme at spise og synke.

Hvis maden smager grimt, kan det være en god idé at vælge retter, der er lidt mere neutrale i forhold til duft og smag.

FORSLAG TIL ENKLE RETTER TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

• Varme retter som boller i karry, tarteletter med fyld, kartoffelmos eller pasta med sovs, risengrød eller fisk med hollandaise forbindes af mange med smagen af barndom og kan være nemmere at spise ved nedsat appetit.
• Små anretninger som for eksempel avocado med rejer, grøntsagstærte, et kogt æg med krabbesalat, en omelet, eller en frikadelle med rødkål er gode alternativer til varm mad.
• Små kiks med ost, lidt yoghurt eller skyr og måske en lille skål med nødder og tørret frugt er eksempler på enkle mellemmåltider, som er nemme at spise og rige på protein. Det kan være nemmere at drikke end at spise. Vælg gerne drikkevarer med protein som smoothies, mælk, kakaomælk, koldskål, drikkeyoghurt.
• Ernæringsdrikke kan også være en god løsning, da de samtidig indeholder de vitaminer og mineraler som kroppen skal bruge til at komme sig under og efter sygdom.
• Frugt og grønne salater kan friske måltiderne op. Server gerne frugten med lidt græsk yoghurt rørt med sukker eller som frugtsalat med flødeskum eller råcreme. Den grønne salat kan blive fuld af energi, hvis man spiser den med rigelig dressing eller pesto. Salatost, mozzarella eller parmesan og et drys nødder eller frø på toppen beriger salaten med protein.
• Spis gerne dessert hver dag. Desserter, flødekager og søde sager som is og chokolade giver ekstra energi uden at fylde så meget i maven.
• Olier, mayonnaise, pesto, oliven og avocado er gode kilder til sundt fedt, hvis man gerne vil holde igen med fedt fra med smør og fløde.

Spis lidt men tit

Når appetitten svigter, kan det virke som en uoverkommelig opgave at spise et almindeligt måltid. Det anbefales derfor at spise lidt men tit og ikke springe måltider over.

Du kan støtte din pårørende ved at hjælpe til med at sikre små måltider i løbet af dagen. Enten ved at servere maden eller forberede lidt lækkerier til køleskabet. Det kan være en stor hjælp for den, der er syg ikke at skulle forholde sig til mad, men at få små retter serveret i løbet af dagen uden at skulle tage stilling.

Et vigtigt måltid kan være en lille madpakke til lange dage med for eksempel undersøgelser på hospitalet eller genoptræning, hvor der kan gå mange timer uden mad og drikke. En lille madpakke kan enten være en klapsammen med pålæg eller ost, en lille pose med nødder og tørret frugt eller måske en ernæringsdrik fra apoteket.

Få flere gode råde til, hvordan du kan hjælpe din pårørende med at holde vægten oppe her.

Som pårørende skal man være forberedt på, at maden kan blive afvist. Det kan være frustrerende både for den, der er syg, og for den der har stået i køkkenet. Mange oplever det som en hård afvisning, når man har brugt tid og kræfter på at tilberede den mad, som der var lyst til tidligere. Det er desværre en meget almindelig oplevelse, når appetitten forandrer sig. Så må man prøve igen et par timer senere. Det er ikke usædvanligt, at sulten melder sig på andre tidspunkter end til de sædvanlige spisetider. Måske er appetitten bedst og lysten til varm mad størst om morgenen, til frokost eller som natmad. Det er helt ok. Det vigtigste er, at man får spist nok.

Spis sammen – og tag gerne selv maden med

De fleste spiser mere, når de spiser sammen med andre. Hvis du har en pårørende, der bor alene, så kan du vælge at invitere til, at I spiser sammen en gang imellem hjemme hos dig. Hvis du kommer på besøg, så tag lidt mad med – og spis den i hinandens selskab.

Hjælp også gerne med lidt indkøb, så der er godt med lækkerier i køleskabet eller fryseren. Sørg for drikkevarer og snacks, så det kan friste, når du er gået. Det kan også hjælpe at have været en tur forbi apoteket, så ernæringsdrikke ligger klar på køl.

FYSISK AKTIVITETHJÆLPER

Selvom man er syg, er det meget vigtigt, at man bevæger sig lidt hver dag. Vi ved, at fysisk aktivitet i alle former stimulerer appetitten, beskytter musklerne og giver øget velvære.

Fysisk aktivitet skal selvfølgelig tilpasses helbred og muligheder. Mange har god gavn af egentlig træning i et motionscenter eller genoptræning i kommunen, men selv en lille gåtur kan gøre en stor forskel. Fysisk aktivitet er så vigtig for både krop og sind, at selv det at komme ud af sengen og sidde i en stol i kort tid er bedre end at blive under dynen.

Søg læge

Det er vigtigt at søge hjælp hos en læge, hvis din pårørende taber sig på trods af, at han eller hun spiser den samme mængde mad som tidligere. Lægen kan bl.a.:

• Hjælpe med at finde årsagen til vægttabet, men også behandle kendte årsager til vægttab som for eksempel smerter, kvalme, mundsvamp eller problemer med fordøjelsen.
• Give jer råd og vejledning om, hvad din pårørende skal spise eller måske henvise jer videre til sygeplejerske eller diætist.
• Henvise til et genoptræningsforløb, som måske også indirekte kan hjælpe i forhold til appetitten.
• Udskrive en recept på ernæringsdrikke – en såkaldt grøn recept – som kan erstatte egentlige måltider eller virke som supplement, hvis din pårørende har svært ved at spise nok og når den pårørende er underernærede eller i risiko for at blive det.

Vær sammen

Når et familiemedlem har svært ved at spise og drikke, påvirker det gerne hele familien. Mange familier holder af at samles om måltider både når noget skal fejres, og når vi bare vil hygge os sammen. Det kan være et stort tab, når den del af fællesskabet forsvinder eller i hvert fald udfordres.

Prøv at finde noget andet at være sammen om, så maden fylder mindre. Det kan være at tage på små udflugter, lytte til musik eller se på gamle familiealbums. Aktiviteten i sig selv er ikke så vigtig. Det handler om at være sammen.