Hvis din pårørende er i behandling for en alvorlig sygdom som kræft eller KOL, kan personen opleve mange bivirkninger. Mange oplever fx ekstrem træthed, kvalme, mundtørhed eller synkebesvær, og det kan bl.a. påvirke lysten eller evnen til at spise.
Hvis du eller din pårørende ikke får nok mad, kan kroppen komme til at mangle vigtige næringsstoffer som protein, kulhydrater og fedt. Læs her, hvordan du kan hjælpe din pårørende med at få ernæring nok, selvom han eller hun oplever bivirkninger, der gør det svært at få spist nok.
Træthed
Hvis behandlingen giver ekstrem træthed, vil din pårørende måske sove meget mere end normalt Derfor kan måltider let blive sprunget over, og det kan føles uoverskueligt at sætte tænderne i store portioner mad.
Hjælp derfor gerne din pårørende med at planlægge små måltider – fx seks til otte små lækre snaks med højt næringsindhold – hen over dagen. Tilpas måltiderne efter det tidspunkt, hvor lysten til mad er størst. Det kan fx være efter en lur eller en lille gåtur. Din pårørende kan også gøre det til en vane at spise en lille snack, når han eller hun vågner. Det er også en god idé at supplere med medicinske ernæringsdrikke fra apoteket, som indeholder al den næring, man har brug for.
mere tiltalende end krydret og tung mad. Prøv jer frem, om det fx er det salte eller friske, som er nemmest at få ned, når kvalmen er slem.
Sæt tid af til at spise – gerne små, hyppige måltider, så der hele tiden er noget for maven at arbejde med. En tom mave kan i sig selv føre til yderligere kvalme.
Planlæg også efter, hvornår din pårørende er mest frisk. Der kan være forskellige tider på dagen, hvor kvalmen ikke er så stærk – er kvalmen mindst om morgenen, så kan du fx forberede nogle små nærende måltider til dette tidspunkt.
Hvis kvalmen har taget helt over, er det vigtigt at få hjælp. Tal med en læge om kvalmestillende midler, og husk at supplere måltider med medicinske ernæringsdrikke.
Åndenød
Giver sygdommen eller behandlingen din pårørende åndenød, kan det at tygge mad gøre det endnu sværere at få luft, og måltidet bliver svært at komme igennem. Samtidig kan store måltider øge iltbehovet til omsætning af maden i kroppen, og det kan også give åndenød.
Igen er små måltider en god idé, da det ikke kræver, at der skal tygges så meget. Det kan fx være kartoffelmos, energirige supper, is, eller ernæringsdrikke med højt næringsindhold.
Mange mennesker oplever mundtørhed og besvær med at synke i forbindelse med deres sygdom. Så kan det være en god idé at vælge flydende mad og drikke såsom koldskål, milkshakes og ernæringsdrikke.
Da Nik var i behandling for kræft, oplevede han, at maden pludselig smagte anderledes. Se i filmen her, hvordan ernæringsdrikke hjalp ham igennem forløbet.
For at sikre tilstrækkelig ernæring er det vigtigt, at den flydende kost har et højt protein-, fedt- og energiindhold. På apoteket kan man få medicinske ernæringsdrikke. Det vil sige, at de indeholder alle nødvendige næringsstoffer i balancerede mængder. Medicinske ernæringsdrikke kan fungere som et supplement til kosten og de fuldgyldige af slagsen kan helt erstatte et måltid. Når der er problemer med at synke eller spise normal mad, kan ernæringsdrikke hjælpe med at sikre tilstrækkelig ernæring.
Smagsforandringer
Både ved sygdomme som KOL og kræft kan din pårørende opleve smagsforandringer. Kemoterapi, strålebehandling og forskellige typer af medicin kan give denne bivirkning. Nogle oplever, at maden pludselig smager mere surt, sødt eller bittert, mens andre oplever, at det hele får en metalsmag.
Hvis din pårørende oplever smagsforandringer, er det en god idé at prøve sig frem med forskellige smagsvarianter. Smagen af for meget sødt kan måske gøre, at din pårørende hellere vil have mere surt eller salt – og omvendt. Tilfør evt. anden smag i form af dressinger, marinader eller friskpressede frugter. Prøv jer frem, så I finder det, der smager bedst.
Tristhed og depression
Sygdom kan sætte gang i tankerne og påvirke humøret, fordi man befinder sig i en helt anden hverdag end før fx med hospitalsindlæggelser, behandlinger, færre sociale aktiviteter med familie og venner eller en hverdag uden arbejde. Hvis din pårørende føler sig trist og deprimeret, kan han eller hun miste lysten til mad. Vær derfor opmærksom på din pårørendes humør. Hvis tristheden står på igennem længere tid, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Bliv klogere på sammenhængen mellem ernæring og livskvalitet her.
Dumping syndrom
Dumping kan opstå, hvis man er blevet opereret i mavesækken eller har fået den fjernet. Det giver ubehag under og efter måltider, og det kan blandt andet give kvalme, opkast, oppustethed, mavekrampe, diarré, svimmelhed og hjertebanken.
Oplever din pårørende dumping syndrom, kan det hjælpe at give ham eller hende lidt mad ad gangen i stedet for store måltider. Din pårørende bør spise omkring seks-otte små måltider i løbet af dagen. Det er vigtigt at give sig god tid til måltidet, spise langsomt og tygge maden grundigt for at hjælpe maven med at fordøje maden.
Vær opmærksom på, at store mængder sukker kan være voldsomt for maven og forværre ubehaget. Spar derfor på sukkerholdige fødevarer som sodavand, juice, chokolade eller vælg produkter uden tilsat sukker.
