Hold øje med vægttab ved alvorlig sygdom

To ben står på en badevægt.

Du kan gøre en forskel. Har du en pårørende, der er alvorligt syg, kan du hjælpe ham eller hende ved at have fokus på, at din pårørende får nok ernæring i form af nærende mad og ernæringsdrikke under hele sygdomsforløbet. Det er vigtigt at sætte tidligt ind for at begrænse vægttabet. Ernæring nytter ved sygdom – og det er livsvigtigt.

Her er fire områder, du kan være opmærksom på for at hjælpe din pårørende:


1: Se efter begyndende tegn på vægttab

Hvis din pårørende er blevet alvorligt syg, er der en række tegn på vægttab, du som pårørende kan holde øje med. Hav fokus på om din pårørende:

  • spiser op?
  • spiser alle måltider?
  • har bivirkninger af behandlingen fx kvalme, opkastninger?
  • har madlede, smagsforandringer eller ingen appetit?
  • har gener fx smerter i mund eller svælg?
  • har synkebesvær?
  • generelt er afkræftet, træt og svækket?
  • har tabt sig så tøjet hænger løst?

Opdager du nogle af disse tegn, er det vigtigt, at din pårørende får hjælp til ernæring eller evt. ernæringsdrikke med det samme. Tal evt. med den behandlende læge, eller spørg på apoteket.

 

2: Sæt tidligt ind med den rette ernæring

Hvis din pårørende er blevet alvorligt syg, vil hans eller hendes krops immunsystem arbejde på højtryk, hvilket kræver ekstra meget energi og næring.

For at din pårørende skal undgå at blive yderligere svækket under sygdomsforløbet, er det meget vigtigt at undgå vægttab og underernæring. Vægttab er ofte årsag til komplicerede sygdomsforløb og i nogle tilfælde må man stoppe behandlingen pga. underernæring.

Det er med andre ord livsvigtigt at sætte ind med den rette ernæring så tidligt i forløbet som muligt for at få den bedste forudsætning for et godt forløb. Har man først tabt sig, kan det være svært at indhente de tabte kilo. Hav derfor gerne fokus på, at din pårørende får spist nok, og supplér evt. allerede i starten af sygdomsforløbet med medicinske ernæringsdrikke.

Medicinske ernæringsdrikke kan supplere og helt erstatte måltider, hvis man fx ikke har lyst til mad, ikke kan synke eller har kvalme.

Få hjælp til den rette ernæring PÅ APOtEKET

SPØRG APOTEKET

Tag resultatet med til lægen eller på apoteket

UDFYLD TJEKLISTEN

3: Vær opmærksom på bivirkninger ved behandlingen

Under sygdom og behandling kan der støde bivirkninger til fx kvalme, madlede, smagsforandringer, opkastninger, diarré, synkebesvær, smerter og udmattelse.

Hvis din pårørende har mistet appetitten og ikke har lyst til mad pga. bivirkninger, kan det virke uoverskueligt at skulle spise tre store måltider hver dag.

I stedet for de store måltider, kan du fx hjælpe din pårørende med at fordele mange små måltider – fx 6-8 små lækre snacks – henover dagen.

Når måltiderne er små, er det vigtigt, at de samtidig har et højt næringsindhold af energi, protein, vitaminer og mineraler. Supplér evt. med medicinske ernæringsdrikke fra apoteket, som indeholder al den næring, man har behov for.

 

4: Følg op med ekstra ernæring – også efter endt behandling

Hvis din pårørende ikke længere modtager behandling, er udskrevet fra hospitalet eller kun skal møde op til kontrol hos lægen, kan der fortsat være senfølger og gener, der kan give mindre lyst til mad. Det samme kan ske, hvis din pårørende for eksempel er i et rehabiliteringsforløb eller modtager livslang behandling pga. en kronisk sygdom.

I alle tilfælde er det vigtigt, at du fortsat er opmærksom på din pårørende og de kendetegn, der kan opstå på begyndende vægttab.

Nogle kan desuden have tabt mange kilo, de skal indhente efter en operation eller endt behandling, og her kan mange have glæde af at supplere med medicinske ernæringsdrikke, indtil kroppen har genvundet sine kræfter.