Portræt: ”Jeg føler ingen sult, men spiser alligevel”

Med en KOL-diagnose i 2014 og en nyopdaget kræftknude i lungen, har Bent brug for alle sine kræfter til at klare sygdomsforløbet. Men sulten svigter, og han kæmper lige nu med at få næring nok og vægten op. Heldigvis har han stor glæde af sin kones støtte og gode mad, den faste samtale hos diætisten, viden om ernæringstilskud samt fysisk aktivitet, der giver ham velvære – og lidt mere appetit.

Bent er 78 år. Han bor i det smukke Nordjylland lidt nord for Frederikshavn sammen med sin hustru.
Han har haft fysisk arbejde hele sit liv. Først i marken som landmand, senere på havet som fisker, og de sidste mange år, inden han gik på efterløn, som ansat ved Vej- og anlæg hos Frederikshavn kommune.

”Ja, tidligere spiste jeg jo en del mere, end jeg gør i dag. Og dengang var der en anden årsag til, at jeg ikke tog på, for da arbejdede jeg hårdt med min krop.” Bents kone ler bekræftende i baggrunden – hun kan godt skrive under på, at der blev serveret større portioner mad i de år, hvor Bent arbejdede.

Vægttabet startede lang tid før diagnosen

Bent gik på efterløn i 2002. Langsomt begyndte han at mærke nogle gener, som blev værre efterhånden som tiden gik. I 2014 fik han derfor en tid hos lægen, der henviste ham til Thisted Sygehus med beskeden om, at han nok havde KOL. Da sygehuslægen gav ham diagnosen, kom det derfor ikke som en overraskelse.

Men det var ikke kun trætheden og åndedrætsbesværet, der var tegn på, at Bent var syg. Han havde også lige så stille tabt sig henover en årrække. Det havde hans omgivelser også tydeligt bemærket.

”Min kone og voksne børn kunne jo se, at jeg blev tyndere og tyndere. Og da jeg fik diagnosen på Thisted Sygehus, vejede jeg da også kun 59 kilo,” fortæller Bent.

Der var altså god grund til, at Bent følte, at han var træt og ikke kunne holde til noget. Han blev derfor tilknyttet en diætist og sammen med sin kones gode mad og støtte, fik han hjælp til at få mere at spise og information om, hvilke ernæringsdrikke han kunne supplere med, hvis han havde svært ved at få spist nok.

”Min kone laver dejlig mad og sørger for at huske mig på at spise. Jeg føler ikke selv lyst til at spise, selvom maden egentlig smager mig godt. Det er særligt frokosten, der volder mig problemer, men jeg får med min kones hjælp både de tre hovedmåltider samt mellemmåltider hver dag,” forklarer Bent.

Portionerne er dog i dag mindre end tidligere, men med fokus på protein- og energirig ernæring, er vægten heldigvis begyndt at gå den rigtige vej. Bent vejer i dag 62,4 kilo og går fast til en snak med diætisten hver tredje uge, hvor han også bliver vejet.

Først KOL – og så kræft

For ganske nylig har Bent også fået konstateret en kræftknude i sin højre lunge. De kan desværre ikke operere knuden væk, men han er startet op på kemobehandling, som han heldigvis i det store hele tåler godt, og om kort tid starter han også i strålebehandling. Han er opmærksom på ernæringen fortsat er vigtig at have fokus på:

”Jeg spiser stadigvæk så meget som muligt, men jeg kunne godt ønske mig at kunne spise noget mere”, siger Bent.

Selvom han foretrækker sin kones veltilberede mad, er han opmærksom på, at han kan få behov for at supplere med ernæringsdrikke, som han kender til allerede.
”Jeg er klar over, at ernæringsdrikke findes og kan være en god løsning, hvis når appetit forsvinder. Jeg har fået information om det fra fagfolk,” fortæller Bent.

KOL-træning og mandskor

Bent er også blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at holde sig fysisk aktiv. Efter sin KOL diagnose, startede han i et 14 ugers træningsforløb for KOL patienter i det lokale sundscenter. Her mødte han andre i samme situation, som han snakkede og hyggede sig med. Efter de 14 uger var mange af dem blevet så glade for træningen, at de fortsatte på eget initiativ.

”Det giver rigtigt meget at gå til træning. Selv det mindste, man gør, har faktisk betydning. Jeg har fået øget min lungekapacitet fra 31 til 39 procent og kan desuden mærke, at den fysiske aktivitet også giver lidt mere appetit. Men jeg træner mest af alt fordi, jeg har det godt med det. Det giver mig velvære,” siger Bent.

Bent går også til kor, hvor han får brugt lungerne godt. Det er noget, han varmt kan anbefale til andre med KOL.
”Jeg vil opfordre alle med KOL til at melde sig ind i et kor. Mine lunger er på toppen, når jeg har været til kor,” afslutter Bent.