fbpx

Portræt: “Familien gav mig styrke til at kæmpe videre”

I en alder af 67 år blev Vibeke alvorligt syg med kræft, som medførte et stort vægttab. På kort tid gik hun fra at være en fysisk stærk kvinde, som børnebørnene kaldte for Power Woman, til at være underernæret og afkræftet. Havde det ikke været for familien, ville Vibeke højest sandsynligt have tabt sig endnu mere.

Året startede ellers rigtig godt som nyudklækket pensionist, og med kolonihave i Skovlunde havde Vibeke planlagt et forår med masser af havearbejde, lange gåture med veninder og kvalitetstid med børn og børnebørn.

Men så begyndte smerterne i spiserøret. Det gjorde ondt, hver gang hun skulle spise. Vibeke husker, at det gik stærkt fra at have besøgt sin praktiserende læge til at hun på Rigshospitalet fik fortalt resultaterne på kikkertundersøgelsen af spiserør og mavesæk. De havde fundet kræft i stykket mellem mavesækken og spiserøret.

 

Vægttabet startede samtidig med kemobehandlingen

Vibeke skulle i otte ugers kemoterapi efterfulgt af en operation og så otte ugers kemoterapi igen. Tidligt i forløbet blev hun gjort opmærksom på, at det var vigtigt ikke at tabe sig. En diætist på sygehuset forklarede, at kostpyramiden skulle vendes på hovedet, så hun primært spiste protein, fedt og kulhydrater fremfor frugt og grønt.

Selvom Vibeke var opmærksom på vægten og hvilken kost, hun skulle indtage, begyndte kiloene alligevel at rasle af hende. Sygdommen og behandlingen tog alle kræfter, og der var hverken energi eller overskud til at tænke på indkøb og madlavning.

”I perioderne med kemoterapi var det rigtig svært at forholde sig til mad – jeg havde simpelthen ikke kræfterne til at stå med madlavningen. Samtidig forsvandt min appetit, og jeg kunne ikke smage maden. Min mund gjorde også ondt, og selvom jeg havde lyst til is, kunne jeg ikke spise det på grund af smerterne.”

Vibeke begyndte for alvor at tabe sig efter operationen, hvor en stor del af mavesækken og spiserøret blev fjernet. Med en mavesæk, der kun kan indeholde 1 deciliter pr måltid, har det været svært at få nok næring til kroppen og Vibeke, der før sygdommen vejede 84 kg, kom ned under 70 kg., hvilket betød at hun tabte ca. 17% af sin kropsvægt.

 

 

Hjælp fra familie og venner er uvurderlig

Datteren Louise har været ved Vibekes side til alle lægesamtaler og holdt styr på den information om ernæring, de fik. Det var også Louise, som hjalp Vibeke til at få spist, selvom hun var træt og havde det dårligt.

Vibeke blev rigtig syg efter første kemobehandling og havde hverken kræfter eller lyst til at spise.

”Den gik selvfølgelig ikke, så efter hver kemobehandling boede jeg fem dage hos min datter, som tog sig af mig og sørgede for, at jeg fik spist. Hvis det ikke havde været for hende, havde jeg tabt mig meget mere”, forklarer Vibeke.

Datteren Louise holdt et vågent øje og registrerede, hvad Vibeke gerne ville spise og sørgede for, at det blev købt og lå klar. Det vigtigste var nemlig, at hun fik spist og gerne noget med fedt og protein. Louise holdt styr på, hvor meget Vibeke indtog om dagen og med hjælp fra diætister på hospitalet, kunne de vurdere, om hun fik nok fedt og protein til at holde vægten.

I fem måneder efter operationen levede Vibeke af blød og flydende kost fra medicinske ernæringsdrikke, mos og lind grød. Det var en periode, der krævede lidt kreativitet, for Vibekes ernæringsindtag afhang også af, at det var lækkert, spændende og smagte godt.

Mange små måltider hver dag

I dag må Vibeke gerne spise mad, der skal tygges, men operationen har den konsekvens, at hun resten af sit liv kun kan indtage 1-1,5 deciliter ad gangen. I stedet for tre store måltider er Vibekes dag nu delt op af syv små måltider med to timers mellemrum. Hvert måltid skal indeholde den rette mængde fedt og protein, der er nødvendigt for at undgå vægttab. Det er en udfordring at planlægge 7 appetitlige måltider om dagen. Derfor har Vibeke indført faste retter, som hun ikke bliver træt af:

”Klokken 10-måltidet består fast af kiks med ost og kl. 20-måltidet er altid flødeis, så er der lidt færre måltider at skulle planlægge om dagen”, fortæller Vibeke. Hun vil også gerne indføre en ernæringsdrik, som et fast måltid, da det ifølge Vibeke er en nem måde at få et måltid med nok næring, vitaminer og mineraler.

Lige om lidt venter foråret og kolonihaven – og et drivhus fyldt med friske grøntsager. Dem kan Vibeke desværre ikke selv spise men i stedet glæde sin familie med:

”Grøntsager fylder for meget i min mave og optager pladsen i stedet for fedt og protein, som jeg har brug for til at tage på i vægt igen. Jeg har ellers altid elsket at spise frisk grønt, men fremover bliver det mine børn og børnebørn, der får gavn af grøntsagerne fra min kolonihave”, siger Vibeke.


Power Woman er stadig derinde

Sygdommen har betydet, at Vibeke skal arbejde med sin identitet. Hun har altid betragtet sig selv som en stærk og uafhængig kvinde, både fysisk og mentalt. Men følelsen af power, har sygdommen skubbet i baggrunden.

”Udseendet og kropsstørrelsen har ændret sig meget, og jeg kan ikke se Power Woman længere, når jeg ser mig i spejlet. Men jeg ved, at hun er et sted derinde. Jeg skal bare finde hende igen.”

For at blive fysisk stærkere går Vibeke til genoptræning to gange om ugen hos Center for Kræft og Sundhed i København. Her får hun også hjælp fra en diætist, der løbende vejer hende og holder øje med, at Vibeke ikke taber sig. Der er stadig mange kilo, der skal på kroppen igen for at få styrken tilbage og det kræver tro og vedholdenhed.

”At familien er der og stiller en forventning om, at man er en del af deres liv, det gør, at jeg bliver ved med at kæmpe. Jeg tænker, at jeg skal klare den. Jeg skal bare klare det her!”

Husk livsglæden

Til andre patienter, som er igennem et svært sygdomsforløb, siger Vibeke:

”Man skal huske at være glad og nyde livet. Det er vigtigt, at man husker på, at man ikke må sidde fast i sorg og frygt. Jeg forholder mig til, at jeg har en livstruende sygdom, men jeg husker også at nyde livet og glæder mig over alt det dejlige, der er omkring mig; mine børn, svigersøn, børnebørn, familie, venner og veninder, at solen skinner, og at jeg også har et super dejligt liv. Det er vigtigt at bruge livet og glædes over det – husk at have fokus på, at livet også er fantastisk”.

 

Vibekes råd

  • Få hjælp med kosten fra de nærmeste
    Når man er alvorligt syg, forsvinder energien og kræfterne til at klare madlavning og huske at spise. Familie og venner kan hjælpe med indkøb, madlavning og med at huske at spise.
  • Sæt hverdagen i system og hold fast i dig selv
    Livet kan føles meget kaotisk, når man er syg. Det hjælper at sætte hverdagen i system og indføre nogle faste ting, du skal gøre fx genoptræning og gåture. Med rutiner i hverdagen, kan man bedre holde fast i sig selv og den man er ved siden af sygdommen.
  • Spis det du kan lide
    Hold øje med, hvad du synes smager godt, ofte har lyst til eller det der let glider ned – og sørg for, at det altid ligger derhjemme, parat til når du får lyst til at spise det.
  • Vær i selskab med dem du holder af
    Kærlighed og omsorg fra mennesker du holder af kan give dig styrke og energi til at fortsætte i kampen mod sygdommen.
  • Deltag i genoptræning med andre patienter
    At deltage i genoptræning to gange om ugen giver rigtig meget, fordi man er ligestillet med andre patienter, der enten er i behandling eller er ved at komme sig efter behandling.