fbpx

Få hjælp til ernæring ved bivirkninger

Der kan opstå mange forskellige bivirkninger i forbindelse med behandling af alvorlig sygdom. Bivirkninger er i sig selv meget generende, men de kan desværre også påvirke lysten eller evnen til at spise under et sygdomsforløb. Mange oplever for eksempel ekstrem træthed, kvalme, mundtørhed, synkebesvær, smagsforandringer, åndenød og dumping syndrom.

Læs her, hvordan du kan hjælpe din pårørende med at få ernæring nok, selvom han eller hun oplever bivirkninger.

Træthed

Hvis behandlingen giver meget stor træthed, vil din pårørende evt. sove meget mere, end han eller hun plejer. Derfor kan måltider meget let blive sprunget over, ligesom din pårørende kan føle, at det er uoverskueligt at sætte tænderne i store portioner af mad.

Hjælp derfor gerne din pårørende med at planlægge små måltider med højt næringsindhold, og tilpas måltidet efter det tidspunkt, hvor lysten til mad er størst. Det kan fx være efter en lur eller en lille gåtur. Din pårørende kan også gøre det til en vane at spise en lille snack, når han eller hun vågner, og det er en god idé at supplere med næringsrige drikke, såsom medicinske ernæringsdrikke, der kan drikkes både varme og kolde.

 

Kvalme og opkast

Er kvalme og opkastning en udfordring, kan frisk, koldt, salt og/eller syrligt være mere tiltalende fremfor krydret, tung mad. Prøv jer frem, om det fx er det salte eller friske, som er nemmest at få ned, når kvalmen er slem.

Sæt tid af til at spise – gerne små, hyppige måltider så der hele tiden er noget for maven at arbejde med. En tom mave kan nemlig i sig selv føre til yderligere kvalme.

Planlæg også efter, hvornår din pårørende er mest frisk. Der kan også være forskellige tider på dagen, hvor kvalmen ikke er så stærk – er kvalmen for eksempel mindst om morgenen, så kan du for eksempel forberede nogle små nærende måltider til dette tidspunkt.

Hvis kvalmen har taget helt over, er det vigtigt at få hjælp til dette. Tal med en læge om kvalmestillende midler, og husk at supplere måltider med medicinske ernæringsdrikke.

Åndenød

Giver sygdommen eller behandlingen din pårørende åndenød, kan blot det at tygge maden forværre åndenøden, og måltidet bliver svært at komme igennem. Samtidig kan store måltider øge iltbehovet til omsætning af maden i kroppen, og det kan i sig selv give åndenød.

Igen er små måltider en god idé, da det ikke kræver, at der skal tygges så meget. Det kan for eksempel være kartoffelmos, energirige supper, is, eller ernæringsdrikke med højt næringsindhold.

Mundtørhed og synkebesvær

Hvis din pårørende oplever mundtørhed og besvær med at synke, kan det være en god idé at vælge flydende mad og drikke. Det kan blandt andet være koldskål, milkshakes og ernæringsdrikke.

Da Nik var i behandling for kræft, oplevede han, at maden pludselig smagte anderledes. Se i filmen her, hvordan ernæringsdrikke hjalp ham igennem forløbet.

 

For at sikre tilstrækkelig ernæring, er det vigtigt, at den flydende kost har et højt protein-, fedt- og energiindhold. På apoteket kan man få medicinske ernæringsdrikke. Det vil sige, at de indeholder alle nødvendige næringsstoffer i balancerede mængder. Medicinske ernæringsdrikke kan fungere som et supplement til kosten og de fuldgyldige af slagsen kan helt erstatte et måltid. Når der er problemer med at synke eller spise normal mad, kan ernæringsdrikke hjælpe med at sikre tilstrækkelig ernæring.

Smagsforandringer

Både ved sygdomme som KOL og kræft kan din pårørende opleve smagsforandringer. Kemoterapi, strålebehandling og forskellige typer af medicin kan give denne bivirkning. Nogle oplever, at maden pludselig smager mere surt, sødt eller bittert, mens andre oplever at det hele får en metalsmag.

Hvis din pårørende oplever smagsforandringer, er det en god idé at prøve sig frem med forskellige smagsvarianter. Smagen af for meget sødt kan måske gøre, at din pårørende hellere vil have mere surt eller salt – og omvendt. Tilfør evt. anden smag i form af dressinger, marinader eller friskpressede frugter. Prøv jer frem, så I finder det, der smager bedst.

Tristhed og depression

Sygdom kan sætte gang i tankerne og påvirke humøret, fordi man befinder sig i en helt anden hverdag end før fx med hospitalsindlæggelser, behandlinger, færre sociale aktiviteter med familie og venner eller en hverdag uden arbejde. Hvis din pårørende føler sig trist og deprimeret, kan han eller hun miste lysten til mad. Vær derfor opmærksom på din pårørendes humør. Hvis tristheden står på igennem længere tid, er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Dumping syndrom

Dumping kan opstå, hvis man er blevet opereret i mavesækken eller har fået den fjernet. Det giver ubehag under og efter måltider, og det kan blandt andet give kvalme, opkast, oppustethed, mavekrampe, diarré, svimmelhed og hjertebanken.

Oplever din pårørende dumping syndrom, kan det hjælpe at give ham eller hende lidt mad ad gangen i stedet for store måltider. Din pårørende bør spise omkring 6-8 små måltider i løbet af dagen. Det er vigtigt at give sig god tid til måltidet, spise langsomt og tygge maden grundigt for at hjælpe maven med at fordøje maden.

Vær opmærksom på, at sukker kan være voldsomt for maven og forværre ubehaget. Spar derfor på sukkerholdige fødevarer, som fx sodavand, juice, chokolade, eller vælg produkter uden tilsat sukker.